Tom & Jerry

Tim Story, USA, 2021

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen indeholder en del voldsomme slagsmål mellem de animerede dyr, men der er tale om en velkendt type meget urealistisk animationsvold, hvor ingen af figurerne tager egentlig skade. Enkelte scener indeholder dog også pludselige, men milde chok, f.eks. med en animeret figur, der pludselig bliver kørt ned, eller en brølende tiger. I enkelte scener medvirker også figurer, der virker truende over for filmens hovedfigurer. Da det formodes, at de fleste børn er trygge ved filmens falde-på-halen-komik og urealistiske fremstilling af vold, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under syv år.
Dansk titel Tom & Jerry
Original titel Tom & Jerry
Instruktør Tim Story
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Warner Bros.
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 01.02.2021
Dansk biografpremiere 12.05.2021
Synopsis Musen Jerry flytter ind på New York Citys fineste hotel dagen inden århundredets bryllup. Det tvinger den desperate eventplanlægger til at hyre katten Tom til at fjerne den uønskede mus. Den følgende kamp mellem katten og musen truer med at ødelægge eventplanlæggerens karriere, brylluppet - og måske endda også hotellet.