Lykkelige omstændigheder

Anders W. Berthelsen, Danmark, 2022

97 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er i de fleste scener fortalt i et roligt tempo. Den indeholder scener, hvor personerne er kede af det, ulykkelige og græder. Den indeholder desuden en lettere dramatisk scene med en fødsel, hvor stemningen er præget af usikkerhed og panik. Da scenerne er af kortere varighed og afløses af scener med en lettere og mere positiv stemning, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Lykkelige omstændigheder
Original titel Lykkelige omstændigheder
Instruktør Anders W. Berthelsen
Producent Thomas Heinesen
Produktionsland Danmark
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 07.06.2022
Dansk biografpremiere 06.10.2022
Synopsis Søstrene Katrine og Karoline var tætte som børn, men kunne i dag ikke leve meget mere forskelligt. Karoline lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ Ronny. Katrine har derimod det hele i sit forhold med den succesfulde bygmester Markus. Det vil sige alt undtagen børn. Men da Karoline bliver gravid ved et uheld, udtænker Katrine en snedig plan, som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt til – og får til gengæld hendes kommende baby. Den aftale kan Karoline ikke sige nej til, og så skal alle detaljer på plads inden fødslen. Men intet går som planlagt.