Centervagt

Rasmus Heide, Danmark, 2021

85 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er en komedie, der har en humoristisk og let spændingspræget stemning. Der er enkelte let dramatiske scener, hvor hovedkarakteren får stød fra en strømpistol, falder ned fra stor højde og får et knytnæveslag i ansigtet, men han kommer kun lettere til skade. Disse scener er også kortvarige og forløses med humor. Endvidere fortælles historien med en gennemgående karikeret falden-på-halen komik. Det vurderes på den baggrund, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Centervagt
Original titel Centervagt
Instruktør Rasmus Heide
Producent Tomas Radoor
Produktionsland Danmark
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 25.05.2021
Dansk biografpremiere 10.06.2021
Synopsis Da chefen for et skrantende shopping center vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter Glen og MC ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. Det går forrygende. Glen og MC har aldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.