Spirit 2 - En Fri Sjæl

Elaine Bogan, Ennio Torresan, USA, 2021

88 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen har en eventyrlig og let dramatisk stemning. I flere scener kommer hovedfiguren ud for farefulde hændelser, og vilde heste tages til fange af banditter. Det let dramatiske og farefulde indhold er imidlertid kortvarigt og forløses positivt. Endvidere er hovedfiguren og hendes venner modige og handlekraftige, og ingen væsener kommer til skade. Endelig er filmen animeret og foregår i et eventyrligt univers. Det vurderes på den baggrund, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Spirit 2 - En Fri Sjæl
Original titel Spirit Untamed
Instruktør Elaine Bogan, Ennio Torresan
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures, DreamWorks Animation
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 22.06.2021
Dansk biografpremiere 01.07.2021
Synopsis Pigen Luckys liv ændres for altid, da hun flytter fra storbyen til landet, for at blive genforenet med sin far Jim Prescott. Til sin store overraskelse møder hun også den vilde hest Spirit, som tager Lucky på på hendes livs eventyr.
Lucky er opdraget til at være en pæn ung dame, men på turen vestpå til sin far i Miradero ser hun noget, der taler til hendes utæmmelige ånd: en flok vilde heste anført af den smukkeste hingst. Et kort øjeblik synes der at opstå et bånd mellem den 12-årige pige og hesten. Det skyldes måske, at Lucky slægter sin afdøde mor på. Hun var en berømt rytterske i et cirkus, men fordi hun omkom ved en ulykke, sendte hendes far, Jim, hende væk. Og nu forbyder han hende på det strengeste at have noget med heste at gøre. Men det er svært for hendes bedste venner bliver den vilde rytterske Abigail og staldejerens datter Pru. Og da den brutale Hendricks og hans kumpaner indfanger hingsten, bliver der hurtigt født et ubrydeligt bånd mellem hesten og Lucky, der også medvirker til, at den slipper fri. Men Hendricks har luret på Lucky, og da hun senere finder sammen med hestene igen, indfanger han hele flokken. Det er nu op til Lucky og hendes veninder af få dem fri.