KAMMERATER!

Andrei Konchalovskiy, Rusland, 2021

121 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har i mange scener en urovækkende og panisk stemning. Den indeholder flere scener, hvor hæren skyder mod forsvarsløse demonstranter. Nogle af demonstranterne dør og deres blodige lig slæbes rundt i gaderne eller bliver smidt op på en ladvogn. Filmen indeholder desuden flere dramatiske scener, hvor personerne bliver truede og er bange, og scener med en desperat mor, der søger efter sin forsvundne datter.
Filmens historiske ramme og brugen af sort-hvide billeder betyder dog samtidig, at massakren og omgangen med lig virker mindre voldsomme. På den baggrund vurderes filmen til at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15 år og får derfor en 15 års vurdering.
Dansk titel KAMMERATER!
Original titel Dorogie tovarishchi
Instruktør Andrei Konchalovskiy
Produktionsland Rusland
Produktionsselskab Andet, Production Center of Andrei Konchalovsky
Dansk distribution Angel Distribution
Vurderingsdato 10.06.2021
Dansk biografpremiere 15.07.2021
Synopsis USSR, Novocherkassk, 1962. Ludmila er medlem af det lokale kommunistparti. Hun er en trofast forkæmper for det kommunistiske regime og dets idealer, og hun foragter oppositionen.
Under en arbejdsstrejke på den lokale fabrik, er hun vidne til at hæren skyder med skarpt på demonstranterne - en massakre. Efterfølgende dækker staten over massakren. Der lægges nyt asfalt, så blodsporene forsvinder, ligene køres ud af byen til et hemmeligt sted, og samtlige borgere bliver bedt om at holde mund.
Denne begivenhed ændrer Ludmilas syn på det kommunistiske projekt. Hendes egen datter er forsvundet under strejken, og hun påbegynder en farlig eftersøgning og opklaring.