Werewolves Within

Josh Ruben, USA, 2021

96 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en ildevarslende grundstemning og benytter i fremstillingen mange gysereffekter. Den indeholder mange scener med voldsomme overfald, slåskampe, skyderier og drab. Flere af scenerne er meget blodige og viser skamferede halvspiste legemer. Filmen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Werewolves Within
Original titel Werewolves Within
Instruktør Josh Ruben
Produktionsland USA
Produktionsselskab Mis. Label, IFC Films
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 20.07.2021
Dansk biografpremiere 29.07.2021
Synopsis Hvem har gjort det? Hvem er den skyldige? Eller i dette tilfælde: Hvem er varulven? Sindene er i kog i den lille provinsby, Beaversfield, hvis charme har lokket velhavende udflyttere fra New York til. Deres sofistikerede storbymanerer støder ofte de mere konservative landboere. Men nu gælder det om at holde sammen. Beaversfield er blevet afskåret fra omverdenen af en snestorm, og folk rykker tættere sammen på kroen. Men en af dem er anderledes – en af dem har kløerne fremme, når ingen ser det. Den nyudnævnte skovfoged Finn – eneste farvede mand i et bemærkelsesværdigt hvidt miljø - og postarbejderen Cecily må prøve at holde gemytterne i ro, mens de prøver at redde trådene ud og finde ud af: Hvem er varulven iblandt os?