House of Gucci

Ridley Scott, Canada, 2021

158 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en konfliktfyldt grundstemning. Den indeholder en heftig sexscene. I andre scener ses en person blive skudt og dræbt på klos hold og en anden person synes at lægge op til selvmord. Endvidere er der en række situationer, hvor personer kommer i voldsom følelsesmæssig affekt. Det seksuelle indhold er imidlertid ikke stærkt udpenslet. Mordet er ublodigt og hurtigt eksekveret. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel House of Gucci
Original titel House of Gucci
Instruktør Ridley Scott
Producent Ridley Scott, Giannina Facio
Produktionsland Canada,USA
Produktionsselskab MGM
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 13.11.2021
Dansk biografpremiere 02.12.2021
Synopsis House of Gucci” er inspireret af den chokerende sande historie om familieimperiet bag det italienske modehus Gucci. Med tre årtiers kærlighed, forræderi, dekadence, hævn og i sidste ende mord ser vi, hvad et navn betyder, hvad det er værd og hvor langt en familie vil gå for kontrol. Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.