My Hero Academia World Heroes Mission

Kanjii Nagasaki, Japan, 2021

104 min.U/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og actionmættet grundstemning og foregår i en blanding af en genkendelig verden og et fantasy-univers med superhelte og overnaturlige væsner. Den indeholder flere voldsomme scener med drabelige kampe, drab på uskyldige, forfølgelser, skududvekslinger, eksplosioner og massive ødelæggelser. I de mest dramatiske sekvenser ses figurer blodigt sårede og i en kort scene vises en kanyle injicere væske i en hals. Filmen foregår imidlertid i et karikeret og urealistisk superhelte-univers og det voldsommeste indhold vises overvejende i korte scener med en positiv forløsning for filmens handlekraftige karakterer. Da filmen desuden præges af en humoristisk forløsning af de dramatiske situationer, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn mellem 7-11år. Den får derfor en 11 års vurdering.
Dansk titel My Hero Academia World Heroes Mission
Original titel Boku No Academia World Heroes Mission
Instruktør Kanjii Nagasaki
Producent Justin Cook
Produktionsland Japan
Produktionsselskab Bones
Dansk distribution Piece of Magic Entertainment BV
Vurderingsdato 22.10.2021
Dansk biografpremiere 11.11.2021
Synopsis Da en kult af terrorister ødelægger en by ved at frigive et giftstof, der får folks evner til at komme ud af kontrol, spreder Japans største helte sig rundt i verden i et forsøg på at opspore hjernen bag og stille ham for retten.