120 slag i minuttet

Robin Campillo, Frankrig, 2018

143 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder flere dramatiske scener og flere scener med eksplicitte skildringer af voksenseksualitet. I én scene ser man et detaljeret fotografi, hvor der er zoomet ind på penetrering. I en mindre detaljeret, men langvarig scene har to mænd sex og giver bl.a. hinanden blowjobs. Hertil kommer dramatiske scener med voldsomme demonstrationer, hvor mennesker kommer lettere til skade, og i flere scener ses også en ulykkelig, syg og døende mand. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 15 år.
Dansk titel 120 slag i minuttet
Original titel 120 battements par minute
Instruktør Robin Campillo
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Les Films de Pierre
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 09.01.2018
Dansk biografpremiere 08.03.2018
Synopsis I Paris i 1990'erne kæmper aktivistgruppen Act Up for at åbne myndighedernes og medicinalindustriens øjne for den voksende AIDS-epidemi. Frustrationen vokser blandt aktivisterne, som tvinges til at tage drastiske metoder i brug for at blive hørt. Og parallelt med det store drama, kæmper hver især med kærligheden, håbet og døden.