Søstre - sommeren vi fik vores superkræfter

Arild Østin Ommundsen, Silje Salomonsen, Norge, 2022

78 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er rolig fortalt og har en gennemgående let dramatisk stemning. Der er enkelte dramatiske scener med en far der falder ned fra en skrænt, og børn der et par gange undervejs i filmen bliver let utrygge og kede af det da de skal klare sig gennem strabadser og overnatte alene i vildmarken. Filmens to hovedkarakterer er imidlertid modige og handlekraftige og kommer ikke til skade. De dramatiske situationer er desuden kortvarige og har en positiv forløsning. Det vurderes på den baggrund, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Søstre - sommeren vi fik vores superkræfter
Original titel Tottori! Sommeren vi var alene
Instruktør Arild Østin Ommundsen, Silje Salomonsen
Produktionsland Norge
Produktionsselskab Chezville
Dansk distribution Angel Distribution
Vurderingsdato 03.12.2021
Dansk biografpremiere 21.04.2022
Synopsis Søstrene Billie og Vega på 5 og 9 år skal på fjeldtur med deres far, men efter en dags rejse i den smukke natur går det galt: faren falder ned i et hul, brækker sit ben og smadrer sin mobiltelefon. Det er nu op til de to piger at hente hjælp alene, og det er starten på et vidunderligt eventyr, hvor Billie og Vega lærer, hvor meget man kan sammen som søstre, når det virkelig gælder.