Min sommer i Provence

Christophe Barratier, Frankrig, 2022

108 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har i de fleste scener en positiv stemning og er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog enkelte lettere dramatiske scener med trusler, overfald og slåskampe. Desuden indgår der en scene, hvor hovedpersonerne bliver skræmt og forfulgt af en stor truende ugle og en scene, hvor hovedpersonerne kæmper mod en stor aggressiv slange. Da scenerne er af kortere varighed og ingen personer kommer til skade, og da scenerne hurtigt afløses af scener med et mere positiv og roligt indhold, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen under 7 år.
Dansk titel Min sommer i Provence
Original titel Le temps des secrets
Instruktør Christophe Barratier
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Pathé
Dansk distribution Rialto Film Entertainment Aps
Vurderingsdato 27.04.2022
Dansk biografpremiere 14.07.2022
Synopsis Marseille, juli 1905. Den 10-årige storbydreng, Marcel Pagnol, har endnu barnesindets uskyld i behold. Han er lykkelig, for skolen er forbi og den lange ferie ligger foran ham, som et endeløst spændende eventyr. Familiens charmerende sommerhus ligger i de bølgende, grønne bakker i Provence, der også er centrum for den senere forfatter, Marcel Pagnols, historier ”Min fars store dag” og ”Min mors slot”. Her tager Marcel som altid med sin bedste ven, den jævnaldrende lokale bondedreng, Lili, på eventyr i områdets åndeløst smukke natur. Men i år sker der noget uventet anderledes, nyt og spændende. For Marcel og Lili møder tilfældigvis den smukke, men dominerende, aristokratiske pige, Isabelle, der truer med at ødelægge den tidligere så hårfine balance i drengenes venskab. Det bliver katalysatoren for Marcels første oprør mod sin fars autoritet, men også afslørende i forhold til de mange voksenhemmeligheder, som hidtil har været usagte. Det bliver en ferie, hvor barndommens hidtidige uskyld trues af tilværelsens mange faldgruber og det spirende voksenlivs mange hemmeligheder og løgne… for der er slanger i paradis…

Filmen er baseret på Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer ”De søde hemmeligheder” og hans charmerende og populære historier er blandt andet filmatiseret i ”Kilden i Provence” og ”Manon og kilden”.