After Ever Happy

Castille Landon, USA, 2022

97 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange scener med voldsomme skænderier og opgør, hvor der indgår dramatiske følelsesmæssige sammenbrud, slåskampe og ildspåsættelse. Ingen personer kommer dog alvorligt til skade. Filmen indeholder desuden scener, hvor personerne har sex. Da scenerne ikke er udpenslede, vurderes filmen til kun at kunne virke grænseoverskridende eller skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel After Ever Happy
Original titel After Ever Happy
Instruktør Castille Landon
Produktionsland USA
Produktionsselskab Voltage Pictures
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 14.07.2022
Dansk biografpremiere 25.08.2022
Synopsis Det har aldrig været nemt mellem Tessa og Hardin og de har været gennem mange op og nedture sammen. I After Ever Happy kommer en overraskende sandhed om parrets familier frem, og de to elskere opdager, at de ikke er så forskellige, som de troede. Tessa er ikke længere den søde og simple ”good girl”, som hun var da hun mødte Hardin. Ligeledes er Hardin heller ikke længere den dystre og humørsvingende ”bad boy”, som hun faldt pladask for. Tessa er den eneste der forstår Hardin, men de hemmeligheder han gemmer på, får hende til at trække sig fra alt – selv sin soulmate Hardin.