Nelly og Nadine

Magnus Gertten, Sverige, 2022

93 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte scener, hvor personerne er kede af det og græder. Den indeholder desuden mange scener med fotografier og optagelser fra koncentrationslejre under 2. Verdenskrig, der på lydsiden ledsages af personlige beretninger fra krigen. Stemningen er under nogle af disse scener melankolsk og dyster. Da hovedfokus i beretningerne er oplevelser præget af varme og kærlighed, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Nelly og Nadine
Original titel Nelly och Nadine
Instruktør Magnus Gertten
Produktionsland Sverige,Belgien
Produktionsselskab Auto Images
Dansk distribution Filmbazar
Vurderingsdato 08.11.2022
Dansk biografpremiere 03.11.2022
Synopsis I gamle optagelser af overlevende fra Anden Verdenskrigs koncentrationslejre, der sejler ind på havnen i Malmø, ser en kvinde skælmsk ind i kameraet. Hvem er hun, hvad tænker hun på? Kvinden hed Nadine, og i Ravensbrück-lejren havde hun indledt et forhold til Nelly – en kvinde, hvis barnebarn Sylvie i dag forsøger at samle brikkerne i det puslespil, som hendes bedstemors liv var. På sin gård i Frankrig har Sylvie en kiste fuld af breve, billeder og Super-8-film, som hun har fået af Nelly. I 20 år har hun ikke turdet kigge i kisten. Da hun åbner den begynder omskrivningen af familiens historie og forvandler sig til en smuk kærlighedshistorie mellem to kvinder, der fandt sammen mod alle odds.