Matti Geschonneck, Tyskland, 2023
108 min.Tv-film
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen behandler temaet holocaust og indeholder meget detaljerede planer om og beskrivelser af aflivning af jøder og håndtering af deres døde kroppe. I filmen indgår fx en scene med en beskrivelse af en soldat, der gerne vil skyde børn. Da filmen er roligt fortalt og beskrivelserne alene fremgår af dialogen, vurderes film til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Wannsee-konferencen |
Original titel | Die Wannseekonferenz |
Instruktør | Matti Geschonneck |
Produktionsland | Tyskland |
Produktionsselskab | Constantin Film AG |
Dansk distribution | Camera Film |
Vurderingsdato | 17.12.2022 |
Dansk biografpremiere | 19.01.2023 |
Synopsis | Når Matti Geschonneck præsenterer os for arkitekterne bag Holocaust, så stilles de ikke til skue som monstre, men som helt almindelige mennesker, der blot varetager deres arbejdsgiveres, ministeriernes, interesserer. Og netop derfor bliver de monstrøse. Nogenlunde sådan opsummerer Süddeutsche Zeitung Matti Geschonnecks isnende drama – et på én gang roligt, giftfuldt og fængslende mesterværk, som i realtid skildrer ledende nazisters morgenmøde i en villa i Berlin-Wannsee den 20. januar 1942. Her drøftedes dagsordenens eneste punkt: Hvad nationalsocialisterne kaldte ‘Den endelige løsning på det jødiske spørgsmål’. Invitationen (med efterfølgende morgenmad) var udstukket af topnazisten Reinhard Heydrich, som i Philipp Hochmairs gestaltning heller ikke fremstår som noget uhyre, men tværtom optræder som en afdæmpet, charmerende vært – i hvad der blot er én af flere håndfulde fantastiske skuespilpræstationer, for ‘Wannsee-konferencen’ er et værk, hvor alle bidragsydere er hentet fra den allerøverste hylde. |