Kirk De Micco, USA, 2023
90 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har i de fleste scener en let grundstemning. Den indeholder dog scener med skænderier og opgør, hvor aktørerne er kede af det og græder. Den indeholder desuden scener, hvor hovedkarakteren indgår i dramatiske kampe og flere gange er i livsfare. Flere af kampscenerne er tempofyldte og af længere varighed og i en længere scene er det uvist om hovedkarakteren har overlevet. Da filmen foregår i et urealistisk animeret univers og samtidig indeholder mange sjove og humoristiske elementer, vurderes den til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år. |
Dansk titel | Rosa - Det Vilde Søuhyre |
Original titel | Ruby Gilmann Teenage Kraken |
Instruktør | Kirk De Micco |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Universal Animation Studios, DreamWorks |
Dansk distribution | United International Pictures |
Vurderingsdato | 20.06.2023 |
Dansk biografpremiere | 29.06.2023 |
Synopsis | Animationsfilmen 'Rosa – Det vilde søuhyre' følger den generte teenagepige Rosa, der opdager en kongelig slægt af mystiske søuhyrer og finder ud af, at hendes skæbne, som befinder sig på havets dyb, er større, end hun nogensinde havde drømt om. Alligevel forsøger hun desperat at passe ind på gymnasiet Oceanside High, men det er ikke altid nemt. Rosa opdager, at hun er en direkte efterkommer af kriger-søuhyrer-dronningerne og er skæbnebestemt til at arve tronen fra sin bedstemor Krigerdronningen af de syv have. Søuhyrer-dronningerne har svoret at beskytte verdenshavene mod de magtsyge havfruer, der har kæmpet mod søuhyrerne i evigheder, men da skolens nye pige tilfældigvis er havfrue, skaber det problemer. |