Dalva

Emmanuelle Nicot, Frankrig, 2023

83 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en stille, men også dramatisk og foruroligende grundstemning. Der er flere scener, hvor vi ser en pige være i tydelig affekt. Der vises bl.a. scener, hvor pigen skriger, slår, selvskader sig selv og nægter at spise, samt bliver skubbet og revet i. Derudover er der en scene, hvor pigens mor er i følelsesmæssig ubalance, græder og fortæller om, hvordan pigens far kvalte hende. Filmens tema centrerer sig om overgreb og dette forstærker alvoren af disse scener, men det beskrives ikke og er ej heller udpenslet. Da filmens voldsomme scener ikke er udpenslet, og der også er scener, der viser kærlighed og venskab samt at filmen slutter håbefuldt, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Dalva
Original titel Dalva
Instruktør Emmanuelle Nicot
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Hélicotronc
Dansk distribution Angel Distribution
Vurderingsdato 01.06.2023
Dansk biografpremiere 15.06.2023
Synopsis Dalva er 12 år, men lever og klæder sig som en voksen dame. En dag bliver hun pludselig fjernet fra sit hjem. Til at begynde med er Dalva chokeret og forbløffet, men efterhånden møder hun både Jayden, en socialarbejder, og Samia, en anden teenager med noget af et temperament. og det bliver starten på et nyt liv for Dalva.