Synkefri

Christian Andersen, Danmark, 2023

103 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og melankolsk grundstemning. Den indeholder scener med personer, som omkommer på havet og efterfølgende ses delvist under ligsyn. I andre scener indgår vold i form af lussinger og knytnæveslag. Flere af karaktererne er i dyb sorg og fremstår følelsesmæssigt uligevægtige. Da det voldsomme indhold ikke er udpenslet fremstillet og fordi filmen også har flere roligere passager, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Synkefri
Original titel Synkefri
Instruktør Christian Andersen
Producent Hanna Rosland, Jesper Jørgensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Wasabi Film
Dansk distribution Scandinavian Film Distribution
Vurderingsdato 19.11.2023
Dansk biografpremiere 30.11.2023
Synopsis I 1981 forliser en fiskekutter og redningsbåden RF2 ved Hirtshals Havn, og i alt ni mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på redningsbåden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag og rense sin fars navn. I jagten på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens sorgen truer med at splitte Henriks familie...