Argonauterne – Mission Olympus

David Alaux, Jean-Francois Tosti, Eric Tosti, Frankrig, 2023

85 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen, der foregår i et eventyrunivers, har en let og humoristisk grundstemning. Det er enkelte scener med let dramatisk indhold, hvor bl.a. hovedfiguren er i fare. F.eks. kæmper hovedfiguren for at slippe væk fra en dragelignende figur. Det let dramatiske forløses hurtigt og med humor, og da hovedfiguren og hendes venner klarer udfordringerne hver gang, vurderes filmen til ikke at være skræmmende for børn.
Dansk titel Argonauterne – Mission Olympus
Original titel Pattie et la colère de Poséidon
Instruktør David Alaux, Jean-Francois Tosti, Eric Tosti
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab TAT Productions
Dansk distribution Another World Entertainment
Vurderingsdato 27.06.2023
Dansk biografpremiere 27.07.2023
Synopsis Lige fra hun var lille mus, har Mia drømt om at være en heltinde præcis som Achilleus, Odysseus eller Herkules, men det helt store idol er Jason, der som sin allerstørste bedrift hjembragte det gyldne skind skænket af guderne og som nu gennem Zeus beskytter Yolcos for at blive udsat for katastrofer og bedre endnu… det sikrer velstand og sammenhold – selv blandt dyr! Skulle nogen betvivle dette, så se bare på den store kat Sam, der nærmest har adopteret Mia som sin egen. Sam er heldigvis vegetar, men alligevel… Mias bedste ven er rotten Luigi, der drømmer om at blive ninja. Alt ånder fryd og gammen lige indtil den dag, byen bliver ramt af havguden Poseidons vrede, efter man for at ære Zeus har opsat en kæmpestatue af ham i havneindløbet som tak for årelang beskyttelse. Guderne morer sig på Olympens tinder over Poseidon, der stiger op fra havets dyb og truer med at lade en flodbølge skylle ind over den lykkelige by, hvis ikke indbyggerne inden syv dage får rejst en ny statue af ham selv med en glitrende trefork, der kan måle sig med Zeus’ lyn.