Golda

Guy Nattiv, Storbritannien, 2023

100 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder flere dramatiske scener med en stemning, der er præget af kaos og panik, hvor personerne er nervøse, bryder sammen, græder og er angste. I nogle af disse scener skildres voldsomme krigshandlinger med skyderier og bombninger, hvor mange soldater omkommer. De fleste af disse scener er især skildret på lydsiden og er ikke udpenslede. Filmen skildrer desuden alvorlig sygdom hos en person med lægeundersøgelser, smerter og blodige opkastninger. Da disse scener heller ikke er udpenslede, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Golda
Original titel Golda
Instruktør Guy Nattiv
Produktionsland Storbritannien
Produktionsselskab Embankment Films
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 15.08.2023
Dansk biografpremiere 07.09.2023
Synopsis Den 6. oktober 1973, på Israels helligste dag og under ramadanen, indleder en koalition af styrker fra Egypten og Syrien et overraskelsesangreb på Sinai-halvøen og Golanhøjderne. Israels første og eneste kvindelige premierminister, Golda Meir, også kendt som ”Israels jernlady”, befinder sig fra den ene dag til den anden i et højspændt kapløb med tiden. Millioner af liv er på spil på begge sider af konflikten, mens Golda tynges af svære politiske beslutninger og en sygdom hun forsøger at fortrænge. Frustreret over de interne stridigheder i hendes udelukkende mandlige kabinet, må Golda ene kvinde lede sin nation gennem en utrolig usikker tid. En tid, der senere blev kendt som Yom Kippur-krigen.