Drengen og hejren

Hayao Miyazaki, Japan, 2024

124 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen foregår i et urealistisk animeret eventyrunivers. Den indeholder mange scener med overnaturlige og truende væsener og scener, hvor hovedaktørerne kommer ud for dramatiske og farefulde hændelser med kampe, eksplosioner, bortførsler og forvandlinger. Der er flere scener, hvor hovedpersonen er ulykkelig, mens han eftersøger sin døde mor og forsvundne stedmor. Flere af filmens konflikter forløses dog løbende, og der er hele tiden håb og hjælp i nærheden. Da filmens hovedperson desuden er modig og handlekraftig, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Drengen og hejren
Original titel Kimitachi wa dô ikiru ka
Instruktør Hayao Miyazaki
Produktionsland Japan
Produktionsselskab Studio Ghibli
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 04.12.2023
Dansk biografpremiere 08.02.2024
Synopsis I filmen møder vi drengen Mahito under Anden Verdenskrig. Da familiens hus bliver bombet, dør hans mor, og han må flytte med sin far ud på landet. Tynget af sorg begiver han sig ind i en verden, hvor der både findes levende og døde. Her møder han mange mærkelige skabninger på vejen, mens han leder efter moderen.