Hr. Tell og Søn

Lau Lauritzen Sr., Danmark, 1930

DK/SpillefilmKomedie

Dansk titel Hr. Tell og Søn
Original titel Hr. Tell og Søn
Instruktør Lau Lauritzen Sr.
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Palladium
Dansk distribution Film-Centralen-Palladium
Tekniske data 2600 meter, 35 mm, Normal, Sort-hvid, Stum
Dansk biografpremiere 07.10.1930
Synopsis Fy og Bi er flyttet ind i en meget "moderne" lejlighed, og de vil nu til at gøre deres karriere på de skrå brædder. Bivognen er en fortræffelig skytte, og hans forbillede er Wilhelm Tell. Han får derfor en strålende idé: Fyrtårnet skal stå med et æble på hovedet, og Bivognen vil så skyde det ned. Med dette nummer får de engagement på en lille sommervarieté. Heldet vil, at de møder to unge piger, som kan danse, og sammen indstuderer de et nummer til det store "Grand varieté", de aflægger prøve for direktøren, som dog kun finder anvendelse for de to piger, og Fy og Bi må pænt gå tilbage til den lille varieté. Selvom de to ikke må komme ind til premieren, lykkes det dem alligevel, og da Bi på vej til garderoberne med stort mod får fat på en en bombe, der skal sprænge hele teatret i luften, kan de to venner nu møde de to unge piger, som har savnet dem.I denne historie har Fyrtårnet og Bivognen besluttet sig for at efterstræbe et liv som varietéstjerner. Inspireret af Bis store forbillede, Wilhelm Tell, forsøger de at sælge sig selv med nummeret ’Hr. Tell og søn’. Det lykkes dem at blive ansat ved Friluftsvarietéen, hvor de møder to unge piger, der hurtigt bliver deres gode venner og træningsmakkere. Sammen viser de deres nu udvidede nummer for Grand Varietés direktør, der dog kun vil ansætte de to piger. Slukørede går Fy og Bi tilbage til friluftsvarietéen, hvorfra de efter nogen tid smides på porten. Der går dog ikke længe, før der alligevel bliver brug for de to vagabonder i varietéen.