Phil Lord, Christopher Miller, USA, 2014
112 min.SpillefilmU/Spillefilm
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en humoristisk og actionpræget grundstemning. Den indeholder flere scener med forfølgelser, kampe og skudepisoder, og hovedfigurerne er ofte i fare. I én scene angribes en af hovedfigurerne af en stor blæksprutte, som springer pludseligt op af en kasse og klæber sig fast til hans ansigt. I en anden scene tages hovedfigurerne til fange, lukkes inde i bagagerummet af en bil, hvorefter de trues med pistoler. Endelig er der afslutningsvis en meget lang forfølgelsesscene, hvor hovedfigurerne er i alvorlig fare. Da filmen ikke indeholder blodig vold og gennemgående forløses positivt og humoristisk, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år. |
Dansk titel | 22 Jump Street |
Original titel | 22 Jump Street |
Instruktør | Phil Lord, Christopher Miller |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Columbia Pictures |
Dansk distribution | United International Pictures |
Dansk biografpremiere | 19.06.2014 |
Synopsis |
Efter at have kæmpet sig gennem gymnasiet (to gange) venter nye store udfordringer for politiassistenterne Schmidt og Jenko, da de endnu en gang går dybt undercover på det lokale universitet, hvor en brutal narkoring er ved at udvikle sig til et større problem. Men da Jenko møder sin - i alle henseender - ligemand på universitetets football-hold og Schmidt samtidig (meget grundigt) infiltrerer gruppen af bohemesindede kunststuderende, opstår der store professionelle og følelsesmæssige sprækker i deres forhold. |