2:37

Murali K. Thalluri, Australien, 2007

91 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen skildrer en flok teenagere og deres hverdag på den skole, de går på. Den blander flere filmiske stilarter på den måde, at traditionelle filmsekvenser kombineres med interviewsekvenser, hvor filmens hovedpersoner beretter om deres glæder og sorger direkte til publikum. Filmen indeholder flere scener, hvor personer mobbes, skændes og græder. Den indeholder endvidere en voldtægtslignende incestscene og en scene, hvor en person forbløder alene på et toilet. Navnlig incestscenen ledsages af en meget voldsom lydside. De begivenheder, der skildres, har en skræmmende og intimiderende karakter. Dette forstærkes yderligere af forstærkes filmens semi-dokumentaristiske elementer og dystre lydside, hvorfor filmen vurderes til at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel 2:37
Original titel 2:37
Instruktør Murali K. Thalluri
Producent Kent Smith, Murali K. Thalluri, Nick Matthews
Produktionsland Australien
Produktionsselskab M2 Entertainment
Dansk distribution Scanbox
Tekniske data 1,85:1 - Widescreen, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 04.04.2007
Dansk festivalpremiere 11.09.2006, Palads, Buster
Dansk biografpremiere 03.05.2007
Synopsis På en helt almindelig dag kl. 2:37 (pm) begår en elev selvmord på en skole. Tiden skrues herefter syv timer tilbage, da syv elever alle er på vej til det, der ligner en helt almindelig skoledag. I løbet af filmen følger man dem og deres glæder og sorger - mest sorger, og for en af eleverne ender det fatalt.