Billeder fra Island

Andreas M. Dam, Danmark, 1939

53 min.DK/Dokumentarfilm

Dansk titel Billeder fra Island
Original titel Billeder fra Island
Instruktør Andreas M. Dam
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nordisk Films Kompagni
Tekniske data 581 meter, 35 mm, 1,37:1 Academy, Sort-hvid, Tone
Synopsis Indledning: "Islands Saga" åbnes. Landet bosattes i året 874. Landskabet er storslået: Vandfald, fosse, fjelde og springende geysere. Skulptur i Reykjavik af Leif Eriksson.
"Island i dag": Luftoptagelser af landskaber med vige, fjeldrygge, skibe nær kysten og hovedstaden Reykjavik. Gadeliv i Reykjavik med biler og mennesker. M/S "Dr. Alexandrine" ved kaj. Hverdagslivet i havnen. Rutebilstationen. Varme kilder og udendørs storvask i varm kilde i et "vaskeapparat". Moderne swimmingpool i Reykjavik, svømmere i friluftsbad og en privat swimmingpool. Store drivhusanlæg forsyner Island med bl.a. vindruer og grøntsager.
Bil i landskab til Tingvallasletten. Myvatn nationalpark og lavalandskaber. Elve med springende laks. Heste i landskab, gård med kvægdrift. Hø samles sammen, hø slås med le. Hølæs på heste. Kornmarker.
Vandflyver letter. Fra Akureyri flyves over fjelde mod havet. Fuglefjelde.
Fiskeri er Islands hovederhverv. Alene sildefiskeriet indbringer på et par sommermåneder 20-25 millioner kr. til Island. Havbilleder med mange fiskefartøjer. Sildestimer kruser vandoverfladen. Både samarbejder med notnet og fanger sild i rundkreds, de 'strammer' nettet og store mængder sild hives op af havet. Lasten sejles ind til Siglufjord, Islands hovedkvarter for sildeindustrien. Arbejdsliv og stor travlhed i Siglufjord. De forskellige arbejdsprocesser for mænd, kvinder, unge og gamle skildres - sild renses, saltes og kommes i tønder. Søndagspromenade i Siglufjord, der er bjerge af sildetønder.
Når efteråret nærmer sig drives får og heste sammen. Fåre- og hesteflokke drives i fold.