Rovedderkoppen

August Blom, Danmark, 1916

26 min.DK/SpillefilmDrama, Erotisk melodrama, Krimi, Detektivfilm, GangsterfilmStumfilm

Dansk titel Rovedderkoppen
Original titel Rovedderkoppen
Instruktør August Blom
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nordisk Films Kompagni
Dansk distribution Fotorama
Tekniske data 1118 meter, 35 mm, Stum
Dansk biografpremiere 08.05.1916
Synopsis Den berygtede internationale forbryderske, fru Valentine Kempel, har lejet en lejlighed i byens midte og har udstyret den med vanvittig luksus. Herfra kaster hun sit net af intriger ud over byen, og ve de ulykkelige ofre, som indfanges i hendes spind. Ikke for intet har hun fået tilnavnet "Rovedderkoppen". Hendes sidste offer er den unge kunstmaler Charlie Falkenberg, der er naiv og sværmerisk som et barn. Ved sit væsens trolddom er det lykkedes hende så fuldstændig at fordreje hovedet på den unge mand, at han ville gå i døden for hende. Valentine Kempels eneste mål er at lokke Charlie Falkenberg til at begå en forbrydelse.
<p>
Hun opfordrer nu Charlie til at efterskrive sin velhavende brors navn på en veksel, men dette nægter Charlie og bestemmer sig for at dø for egen hånd, da han heller ikke tør vise sig for Rovedderkoppens øjne igen. Grosserer Falkenberg sværger at ville hævne broderens død og henvender sig til detektiven Asbjørn Krag. Dette erfarer Rovedderkoppen gennem sine talrige spioner, og hun planlægger at få stemplet grosserer Falkenberg som falskspiller. Dette lykkes dog ikke takket være detektiv Krags snarrådighed.
<p>
Rovedderkoppen lader sig dog ikke anfægte af nederlaget og tager skrappere midler i brug. Hun skaffer sig nu Falkenbergs kæreste i sin magt. Mens dette går for sig, lykkes det detektiv Krag at få et møde med Rovedderkoppen på "Grand". Snart bliver det en stor opgave for detektiven at finde Falkenbergs elskede, og han får hjælp af en mand, der gerne vil ud af Rovedderkoppens spind. Det lykkes Asbjørn Krag at komme helt ind i Rovedderkoppens hjem, hvor han kaster sin forklædning og tvinger bortførersken til at afsløre skjulestedet på Falkenbergs elskede. For Asbjørn Krag er det nærved at gå galt, da det lykkes Rovedderkoppen at trykke på en hemmelig knap, der alarmerer hendes hjælpere. Snart er det net, hun har kastet ud efter andre, dog slået sammen omkring hende selv.