Inuit

Jette Bang, Danmark, 1940

75 min.DK/Dokumentarfilm

Dansk titel Inuit
Original titel Inuit
Instruktør Jette Bang
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Grønlands Styrelse
Dansk distribution Statens Filmcentral
Tekniske data 818 meter, 16 mm, 1,37:1 Academy, Kodachrome, Mono
Synopsis "Inuit" (grønlandsk for mennesker) er optaget 1938-39, og er en enestående og vigtig film af flere grunde. For det første er den som tidlig Kodachrome farvefilm i Grønland vigtig rent filmhistorisk. For det andet viser den gennem en række unikke optagelser en livsform (klædedragt, konebåd, skindtelt osv.), der bare få år senere var næsten forsvundet. Jette Bang kom så at sige i sidste øjeblik, og gjorde det muligt for danskere og grønlændere at lære noget om Grønlands nyere kulturhistorie. Selv om skindteltet, konebåden, kvindernes hårtop osv. ikke anvendes mere, har den grønlandske fangerkultur stadig stor værdi i det nutidige Grønland. Filmen kan derfor også fortælle noget om den kulturelle baggrund for aktuel politik i Grønland.
Filmen begynder med fåreavl i Sydgrønland og fortsætter hele vejen op ad vestkysten for at slutte i Thuledistriktet.