Vladimir og Rosa

Vladimir Oravsky, Danmark, 1985

45 min.DK/Kort fiktion

Dansk titel Vladimir og Rosa
Original titel Vladimir og Rosa
Instruktør Vladimir Oravsky
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Jens Ravn Film
Dansk distribution Statens Filmcentral
Tekniske data 16 mm, Tone
Dansk biografpremiere 31.08.1985
Synopsis ”Vladimir og Rosa” er en kærlighedshistorie om Vladimir, rockmusiker i et østland med drømme om det frie Vesten, og den danske pige Rosa.
Vladimir anmelder sig og sin gruppe til en konkurrence, hvis førstepris er en turne i Vesten. Men en anden gruppe vinder konkurrencen, hvor præmien er den eftertragtede rejse. Den anden gruppe er slet ikke bedre, men repræsenterer finere landets ungdomskultur, synes arrangørerne.
Vladimir møder ved koncerten danske Rosa, hvis far er pladeproducent på kig efter nye talenter. Rosa og Vladimir forelsker sig i hinanden og hun lover at hjælpe ham ud af landet, så snart hun er kommet hjem.
Vladimir bor i en lille lejlighed tilsammen med sin far, mor og lillebror. Der er trangt, med varmt vand kun en gang om ugen. Men Vladimirs endelige beslutning om at flygte træffes først, da han får sin indkaldelse til militæret. Indkaldelsen brænder han. Og nu er han beredt, da han får brev fra Rosa med et falsk pas. Han må lade sit hår klippe og farve, skaffe falsk skæg og grædende tage afsked med sin sovende familie, hele sit hidtidige liv.
Da han kommer til grænseovergangen og skal møde politi og tolder, kaster han op af angst og spænding. Men det går i første omgang fint med lidt løgn og lidt venlig småkorruption. Da han er lige ved at klare sig igennem, dukker imidlertid faderen til en homoseksuel ven op. Vladimir er tæt på at blive afsløret, men faderen ser en interesse i at slippe af med Vladimir. Nu er Vladimir endeligt på den anden side af grænsen.
Han opsøger sin kontakt i Vesten, en jazzspinde barber, der fortaler at han kan købes som frisør, men musik kræver fuldstændig frihed. Her hentes Vladimir af Rosas søster og bringes i bil til Danmark.
Han er glad, men modet med Rosas far, varsler nye problemer.
Vladimir får præsenteret en fin pladekontrakt, men den indebærer at han skal give afkald på Rosa. Vladimir brænder kontaktet.