Sol over Danmark

Danmark, 1944

39 min.Dokumentariske optagelserTuristfilm

Dansk titel Sol over Danmark
Original titel Sol over Danmark
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Jydsk Film- og Lysbilledforlag
Tekniske data Farve, Stum
Synopsis Hverdagslivet i hovedstaden med fiskerne på Gl. Strand, trafikken og aktiviteterne i Københavns Havn, cyklisterne og Kong Chr. X på sin hest. Optagelser fra Kong Chr. X's 30 års regeringsjubilæum i 1942.
En ung student rejser ud i det danske sommerland. Han besøger Stevns Klint og Møns Klint.
Optagelser fra Storebælt. Fartøjer fra den danske flåde ses på overfarten. Indsejling i Nyborg Havn. Bådebyggere på havnen i Kerteminde - maleren Johannes Kragh (1870-1946) arbejder på et billede af skibsskroget. Det moderne Odense: Odense Zoo med krokodiller og søløver, Odins Tårn, golfbanen og friluftsbadet, Ejler Rønnovs gård. En herregård. Wedellsborg. Den moderne maler Mogens Andersen (1916-2003), men først og fremmest Niels Hansen (1880-1946).
I Jylland besøger han Sønderborg, Dybbøl Mølle, Koldinghus og hedelandskabet ved Dollerup Bakker. Fra Århus sejler færgen til Kalundborg og derfra går det videre med toget til et sommerhusområde på Nordsjælland. Her møder studenten en ung blond pige, og filmen udvikler sig til en yndig romantisk affære.