Aldrig mere i morgen

Erik Clausen, Danmark, 2017

96 min.DK/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en gennemgående anspændt stemning præget af døden, som er filmens tema. Der er mange scener med voksne, der er bekymrede, bange, vrede eller skændes. I en del scener ses voksne og et barn sørge og i nogen tilfælde græde. I en enkelt scene udånder en mand i en hospitalsseng. Da der imidlertid ikke ses vold eller personer, der kommer til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.
Dansk titel Aldrig mere i morgen
Original titel Aldrig mere i morgen
Instruktør Erik Clausen
Producent Maja Dyekjær
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Clausen Film, Nordisk Film Production
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 24.08.2017
Dansk biografpremiere 31.08.2017
Synopsis Den kendte og aldrende kunstner Thorvald mener, at han er både udødelig og uundværlig. Så da han pludselig falder om og dør, er han ikke parat til at forlade denne verden. Han opsøges af en engel, der giver ham en sidste chance for, som usynlig sjæl, at gå rundt nogle dage blandt sine efterladte. Thorvald indser hurtigt, at de ikke reagerer helt, som han havde forventet, og at hans død giver nye muligheder for både hans nye unge kone, hans bitre ekskone og hans vrede og uforsonlige søn Vincent.