Ali Zaoua

Frankrig, 2000

95 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen foregår i et fattigt, trøsteløst og hårdt miljø blandt børn, der er overflødige og må klare sig selv. Nogle af scenerne er indholdsmæssigt meget dramatiske f.eks. bliver en dreng dræbt af nogle andre drenge med en sten. Det er begge elementer, der kan virke skræmmende på børn. Da filmen foregår i et miljø, der er fjernt fra Danmark, og da de filmiske virkemidler de fleste steder er moderate, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Ali Zaoua
Original titel Ali Zaoua
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Playtime Production
Dansk distribution BUSTER Filmfestival
Vurderingsdato 05.07.2001
Synopsis Ali er gadebarn i Marokko. Han lever samme med tre andre drenge i en lille gruppe. En dag overfaldes gruppen af en større bande af gadebørn. Ali bliver ramt i hovedet af en sten og dør. De tre andre drenge er meget kede af det og vil give Ali en flot begravelse, men det er ikke let for gadebørn at lave sådan et arrangement.
Kommentar Målgruppe: Filmen henvender sig til børn fra 12 år. Da filmens miljø er meget realistisk og handlingen følelsesmæssigt engagerende, vil det nok være en god ide at opfordre børnene til at tage deres voksne med i biografen.