All Eyez on Me

Benny Boom, USA, 2017

139 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en rå og truende grundstemning. Den indeholder en række scener med mennesker, der trues, overfaldes og dræbes med skud eller stikvåben. I en scene ses en chokeret mor græde over sit lille barn, der er blevet dræbt med et skud og i en anden scene ses en mand blive stukket ned foran sine børn. Endvidere er der scener, hvori en hovedfigur brutalt skydes med adskillige skud. Da der ikke er tale om meget udpenslet vold, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15 års-grænse.
Dansk titel All Eyez on Me
Original titel All Eyez on Me
Instruktør Benny Boom
Produktionsland USA
Produktionsselskab Voltage Pictures
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 12.06.2017
Dansk biografpremiere 15.06.2017
Synopsis Den legendariske rapper Tupac Shakur blev en af de bedst sælgende artister nogensinde. Han blev født ind i en uretfærdig og voldelig verden, men det gav ham en stemme, og jo mere den blev undertrykt, jo højere lød den. Tupac blev rig og berømt for sine rim og den aggressive gangster rap-persona, men det bragte ham i skudlinjen for politikere, politiet og østkystrapperne, der lå i blodfejde med vestkystrapperne om dominans på rapscenen. Tupac døde i en regn af kugler – et offer for den vold, han rappede om. Mordet er aldrig blevet opklaret.