The Allins

Sami Saif, Danmark, 2016

74 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er roligt fortalt og har en trist og eftertænksom grundstemning. Flere scener er mere dramatiske og viser en person med grænseoverskridende, selvskadende og voldelig opførsel. Ligeledes fortælles om en person, der dør af en overdosis. Disse scener forekommer i dokumentariske, realistiske flashbacks, men er ikke udpenslede. Det vurderes at filmen vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år, og filmen får derfor en 11-årsgrænse.
Dansk titel The Allins
Original titel The Allins
Instruktør Sami Saif
Producent Signe Leick Jensen, Stine Boe Jensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Toolbox Film
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 22.08.2017
Online release 16.08.2017
Synopsis I New Hampshire ligger en legende begravet. GG Allin, den mest ekstreme sanger i rock’n roll historien. Han blev kendt for at skide på scenen, slås og dyrke sex med publikum. Han døde en mytologisk heroindød i 1993, 37 år gammel.
Instrueret af den prisbelønnede filminstruktør Sami Saif er ’The Allins’ et kærligt og underholdende indblik i den efterladtes familie. 20 år efter hans alt for tidlige død i 1993 møder vi hans mor Arleta og bror Merle, som på hver deres måde forsøger at forsone sig med GG’s død. Arleta tackler savnet ved at få sin søns gravsten fjernet fra kirkegården i New Hampshire. Hun er træt af at se fans hylde GG ved at vandalisere gravstedet. Det er ikke den søn, hun vil mindes. Hun vil mindes det menneske som GG også var – en kærlig søn og bror. Broderen Merle derimod holder sig selv og myten om den mest destruktive musiker i rock’n roll-historien i live ved at sælge merchandise og videreføre deres gamle fælles band, Murder Junkies. Mens familiens historie oprulles – fra en fattig barndom med en tyrannisk og brutal far til et grænseløst voksenliv, hvor det i GGs tilfælde endte med stoffer, fængsel og vold – søger Arleta og Merle at finde fred med sig selv og deres fortid.