The Amazing Spider-Man

Marc Webb, USA, 2012

132 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder adskillige actionscener med slagsmål, forfølgelser, kampe med forskellige våben, overfald, drab og andre situationer, hvor personer er i stor fare. I en scene ser man blandt andet en ung mand overvære, at hans onkel bliver skudt. Der er endvidere flere scener, hvor mennesker forvandles til monsterlignenede væsener med unaturlige og overmenneskelige kræfter. Filmen anvender voldsomme billed- og lydeffekter til at understøtte en dramatisk og periodevis truende stemning, og i en enkelt scene anvendes der endvidere gysereffekter. Da handlingen dog foregår i et urealistisk superhelte-univers, da de dramatiske scener ikke er decideret udpenslede eller meget blodige, og da filmen hele tiden veksler mellem de dramatiske scener og indslag af mere humoristisk, storladen eller romantisk karakter, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Amazing Spider-Man
Original titel The Amazing Spider-Man
Instruktør Marc Webb
Producent Avi Arad, Matthew Tolmach, Laura Ziskin
Produktionsland USA
Produktionsselskab Columbia Pictures, Marvel Enterprises, Laura Ziskin Productions, Marvel Studios
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Tekniske data 2,35:1 Scope, Farve, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 08.06.2012
Dansk biografpremiere 03.07.2012
Synopsis Peter Parker er en lidt nørdet high school-elev, der uden sine forældre er vokset op hos sin onkel Ben og tante May. Som de fleste teenagere prøver Peter at finde ud af, hvem han er, og hvordan han er blevet den, han er. Da Peter opdager en mappe, der tilhørte hans far, begynder han så småt at forstå, hvorfor hans forældre forsvandt - en forståelse, der leder ham til Oscorp og Dr. Connors, hans fars tidligere kollega.