American Made

Doug Liman, USA, 2017

115 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en lettere actionpræget grundstemning, og den indeholder flere dramatiske scener med trusler og skyderier. I flere scener trues hovedpersonerne af soldater med geværer, og i én scene sprænges en mand i luften, mens han kører bil, og man ser forruden, som er fuld af blod. Da de dramatiske scener er korte, og da hovedpersonerne generelt er positive og upåvirkede af dramatikken, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.
Dansk titel American Made
Original titel American Made
Instruktør Doug Liman
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 22.08.2017
Dansk biografpremiere 24.08.2017
Synopsis I det sidste årti af Den Kolde Krig involverer CIA sig i en række lyssky operationer mod kommunistiske partisangrupper og et enkelt revolutionært styre i Mellemamerika, sandinisterne i Nicaragua. Det bliver chancen for den dristige pilot Barry Seal. Den ene vej flyver han illegale – russiske – våben til Contra-oprørerne i Nicaragua uden om de amerikanske myndigheder. Den anden vej flyver han – uden at CIA stiller kritiske spørgsmål – kokain for de colombianske narkokarteller. På den ene side en sand patriot, på den anden side narkosmugler.