American pie: Reunion

Jon Hurwitz, Hayden Schlossberg, USA, 2012

110 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i en humoristisk tone, der - primært på det verbale plan - også i flere passager er seksualiseret. I flere scener ser man eksempelvis folk, der onanerer, dyrker sex og blotter sig. I en af disse scener ser man en mands penis, da han forsøger at skjule sit underliv bag et glasgrydelåg. Filmen har indimellem nogle lettere dramatiske scener, blandt andet kommer en gruppe mænd op at slås til en fest, og i en scene får en mand meget pludseligt en knytnæve i hovedet. Da disse scener samtidig er farvede af den humoristiske tone, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under syv år.
Dansk titel American pie: Reunion
Original titel American reunion
Instruktør Jon Hurwitz, Hayden Schlossberg
Producent Chris Moore, Craig Perry, Chris Weitz, Warren Zide
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 27.03.2012
Dansk biografpremiere 05.04.2012
Synopsis Ti år efter deres high school eksamen skal drengene mødes igen: Jim, Kevin, Oz og Paul, der indgik en pagt om ikke at forlade high school som jomfruer. Og Steve Stifler, som de egentlig helst vil glemme, men som alligevel altid er der. Nu er de bare voksne: Jim er blevet gift med Michelle og har fået et barn (og får derfor ikke så meget mere), Kevin har også en skøn kone derhjemme, mens den succesfulde TV-vært Oz har taget sin smækre, blonde kæreste med, og Paul Finch ankommer som sindbilledet på den evige rebel på motorcykel og fuld af mystik. Og Stifler¿ er stadig Stifler. Mødet med high school og ikke mindst deres hjerters udkårne fra dengang har en mærkelig effekt.
Kommentar Filmen indeholder flere scener, hvor man på en humoristisk måde præsenteres for seksuelle temaer. Medierådet vurderer, at disse scener ikke er pornografiske, men vil samtidig gøre opmærksom på, at scenerne - ud fra en moralsk vurdering af, hvornår børn og unge skal præsenteres for seksuelle temaer - kan virke anstødelige. Filmen vurderes derfor ud fra en skadelighedsvurdering som tilladt for alle men frarådes børn under syv år.