Antboy 3

Ask Hasselbalch, Danmark, 2016

81 min.DK/SpillefilmAdventureBørnefilm

Aldersgrænse Prøve
Vurdering illadt for alle, men frarådes børn under 7 år

Bemærkninger:
Medierådet for Børn og Unge har efter det oplyste haft en ikke-færdigproduceret film til vurdering.
Såfremt der foretages yderligere redigering af filmen til en endelig version, skal den vurderes igen.

Filmen, der er forelagt til prøvevurdering, har en ufuldstændig lydside og mangler grafik og mange andre visuelle elementer. Den har en dramatisk grundstemning, men indeholder også humor. Flere steder benytter filmen sig af en tegneserielignende æstetik og dramatik. Den indeholder scener med fysiske kampe, hvor personer kastes og rammes af genstande. I en enkelt voldsom scene ses bange folk flygte. Der er også korte glimt af et truende menneske-insektvæsen. Volden er imidlertid ikke udpenslet, filmens hovedfigurer fremstår stærke og handlekraftige og klarer problemerne sammen. Det vurderes derfor, at den version af filmen, der er forelagte til prøvevurdering, kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Antboy 3
Original titel Antboy 3
Instruktør Ask Hasselbalch
Producent Lea Løbger, Lea Løbger
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nimbus Film
Dansk distribution SF Studios, Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 05.10.2015
Dansk biografpremiere 11.02.2016
Synopsis Det er sommer, og Pelle nyder livet i fulde drag. Han er blevet kæreste med Ida, og kriminaliteten i Middellund
er styrdykket, efter at Antboy besejrede Loppen og Terror Tvillingerne. Måske er det endelig blevet tid til at lægge myredragten på hylden og være en normal teenager. Pelle beslutter sig for at opgive livet som forbryderbekæmper og starte på efterskole sammen
med Ida. Hans sommerferie tager dog en uventet drejning, da en ny superhelt melder sig på banen og stjæler spotlyset fra Myredrengen. Og, som om det ikke er nok, bliver Albert Gæmelkrå pludseligt udskrevet fra Dragensborg og begynder at arbejde på ExoFarm. Pelle opsøger Wilhelm, hans trofaste sidekick, men den bebrillede tegneserienørd bliver vred, da han opdager, at Pelle har tænkt sig at vende Antboy ryggen og forlade Middellund, og nægter derfor at hjælpe ham. Pelle er nu nødsaget til at tage sagen i egen hånd. Han er sikker på, at Middellunds nye superhelt i virkeligheden er en superskurk, og at Loppen er i gang med at udklække endnu en udspekuleret plan. Men en ondere og farligere fjende gemmer sig i kulissen og venter på at slå til. Antboy får hjælp fra en uventet kant, idet hans største og måske sidste kamp skal til at begynde.