Anti

Morten BH, Danmark, 2016

90 min.DK/SpillefilmDramaUngdomsfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har gennemgående en anspændt stemning. Der forekommer scener med voldsomheder: I flere scener er der optræk til slagsmål mellem unge. En ung holder en anden ud fra taget af et hus. Unge mennesker forfølges om natten af vagter med hunde. En mand bliver slået ned og banket flere gange med en stav. Der er også scener med seksuelt indhold: Et par dyrker oralsex på et wc. En gruppe unge ser pornovideo på tv, og en stump af videoen med eksplicit sex ses i filmen. Da hverken det voldsomme eller det seksuelle er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11 år.
Dansk titel Anti
Original titel Anti
Instruktør Morten BH
Producent Christian Steengaard Potalivo, Caroline Blanco
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Miso Film
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 07.09.2016
Dansk biografpremiere 10.11.2016
Synopsis Året er 1991. Simon (16) og hans bedste ven Frede (16 ) har travlt med at gøre absolut ingenting i en lille forstad udenfor København. Simon har altid elsket at tegne, men aldrig tænkt at hans talent kunne bruges til noget. Da han ved et tilfælde lærer om graffitikulturen, ser han en chance for at udrette noget, der vil sætte hans aftryk på verden. Simon laver graffiti i hele byen, og da CHAOS, et stort graffiti-crew fra København, opdager ham, beslutter han at slutte sig til dem. Simon opdager dog hurtigt, at tingene ikke er helt som han troede. CHAOS ledes af Johan, og han dikterer alt hvad CHAOS gør - uden selv at have skyggen af kunstnerisk talent. Da Johan tvinger Simon til at tage en kæmpe risiko og overmale et helt tog, står Simon overfor en udfordring, der kan koste ham hans fremtid og hans venskab med Frede.