Efter revolutionen

Olivier Assayas, Frankrig, 2012

122 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte lettere dramatiske scener, hvor demonstranter slås mod politiet. I nogle af disse ser man politiet, der slår demonstranter med knipler. I en anden ser man nogle demonstranter, der smider en tung sæk i hovedet på en mand, som falder om på jorden. Samtidig indeholder filmen flere scener med nøgne mennesker. De fleste af disse fremstiller almindelig nøgenhed uden et seksuelt fokus, men en enkelt viser en ung mand, der maler semipornografiske billeder efter fotografier. Dem ser man i kortvarige glimt. Da de dramatiske scener er kortvarige og ikke udpenslede, og da scenerne med nøgne mennesker er indlagt naturligt i filmens handling, der er centreret omkring 1960ernes hippiebevægelse, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke urovækkende og grænseoverskridende på børn under syv år.
Dansk titel Efter revolutionen
Original titel Aprés mai
Instruktør Olivier Assayas
Producent Charles Gillibert, Nathanaël Karmitz
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab MK2 Productions
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 18.02.2013
Dansk biografpremiere 25.04.2013
Synopsis Olivier Assayas ser tilbage på sine egne og vennernes dannelsesår i efterdønningerne af den såkaldte majrevolte i Paris, 1968. Gilles og Christine er optændte af revolutionen. De skriver til venstreradikale publikationer om dagen og overmaler skolen med slogans og graffiti om natten. Da en vagtmand såres af en Molotov-cocktail, splintres vennegruppen og flere flygter til udlandet, hvor nye alliancer opstår, også på kærlighedsfronten. Og langsomt må den stålsatte politiske aktivisme vige for de første kompromisser, socialisering og bryderier med identiteten.