Vi ses igen

Louis Malle, Frankrig, 1987

101 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en lettere utryg stemning præget af hjemve. Adskillige scener beskriver en hård og mobbende omgangsform mellem drenge på en kostskole. I en længere sekvens farer to drenge vild i skumringen i en skov. Selv om filmen fortæller om så voldsomt et fænomen som jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, sker det gennemgående udramatisk i form af ikke-voldelige scener, dialog og tekst, og den underliggende gru fremkaldes primært af tilskuerens viden om den historiske periode. Da filmen generelt er roligt fortalt, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Vi ses igen
Original titel Au revoir les enfants
Instruktør Louis Malle
Producent Louis Malle
Produktionsland Frankrig,Tyskland
Produktionsselskab Nouvelles Editions de Films, Marin Karmitz, Stella Film, NEF
Dansk distribution Danske Filminstitut, Camera Film
Vurderingsdato 06.07.2017
Online release 01.12.2014
Synopsis Erindringsfilm, der bygger på instruktørens egne barndomsoplevelser i Frankrig under 2. verdenskrig. Julien er en 11-årig dreng, der går i katolsk kostskole nær Fontainebleau, og efter en ferie har hans klasse fået en ny dreng, Jean. De to bliver gode venner og sammenholdet mellem dem forstærkes, da Julien opdager, at Jean er jøde, der på skolen skjules for tyskerne. Men en dag dukker tyskerne op på skolen, og både Jean, to andre jødiske drenge og skolens leder føres bort til koncentrationslejre, hvor de alle dør.