Big Miracle

Ken Kwapis, USA, 2012

107 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen fortæller varmt historien om, hvordan en gruppe mennesker hjælper nogle hvaler til overlevelse. Den indeholder flere scener, hvor hvalerne er i overhængende livsfare, men de klarer den med menneskenes hjælp. I en enkelt scene ser man en kvindes sorg over en hvals død, men man ser ikke hvalen, der dør. I en anden ser man nogle mennesker, der er i fare i en helikopter, men scenen forløses humoristisk, og ingen kommer noget til. Da filmen som helhed forløses positivt, og da de lettere dramatiske scener er fortalt uden voldsomme virkemidler og kun er kortvarige, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Big Miracle
Original titel Big Miracle
Instruktør Ken Kwapis
Producent Tim Bevan, Liza Chasin, Eric Fellner, Steve Golin, Michael Sugar
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Anonymous Content
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 07.02.2012
Dansk biografpremiere 09.02.2012
Synopsis Tre hvaler frosset inde i havet ud for Barrow er intet mindre end et mirakel for TV-reporteren Adam Carlson. Historien om de nødstedte hvaler går verden rundt og giver ham chancen for et gennembrud på de store TV-stationer. Men først må han se freden i Barrow brudt af en sand invasion af journalister og TV-hold, der til stor morskab for de lokale ankommer helt uforberedte på den isnende kulde. Det, der særligt optager verden, er forsøget på at redde hvalerne, som ledes af miljøaktivisten Rachel.