Blackhat

Michael Mann, USA, 2015

120 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en mørk og spændingspræget grundstemning, og den indeholder mange barske og detaljerede voldsskildringer. I én langstrakt scene stormer en flok bevæbnede mænd et hus, der opstår voldsomt skyderi, en mand får skåret halsen over, mange omkommer i en eksplosion, og man ser en mand blive skudt og efterfølgende ligge på jorden og forbløde. I en anden voldsom scene dræbes flere mennesker brutalt, og da en af filmens hovedfigurer omkommer i en eksplosion, ser man hans søster skrige og græde ulykkeligt. Endelig er der afslutningsvis en scene, hvor en mand får stukket en skruetrækker i tindingen, og hvor en anden mand gentagende gange stikkes med en kniv i maven og ligger på jorden i en stor blodpøl. På grund af de mange rå og detaljerede voldsskildringer samt filmens barske og dystre grundstemning, vurderes det, at den kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Blackhat
Original titel Blackhat
Instruktør Michael Mann
Produktionsland USA
Produktionsselskab Forward Pass
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 08.01.2015
Dansk biografpremiere 15.01.2015
Synopsis Et atomkraftværk i Kina er lige ved at nedsmelte. Den amerikanske varebørs går amok. Nogen er i stand til at gennemtrænge selv de bedste firewalls og plante en virus i de netværk, der styrer stadig større dele af samfundet. Det fører til et usædvanligt samarbejde mellem det kinesiske cyberforsvar og FBI. Og til alles overraskelse beder den kinesiske Kaptajn Chen de amerikanske myndigheder løslade en dømt hacker, Nicholas Hathaway. Det er Chens gamle studiekammerat fra MIT, og han ved, at Hathaway om nogen er manden, der kan gennemskue cyperterroristernes metoder og opspore den ansvarlige for de mystiske angreb. Hathaway er ganske vist glad for at slippe ud af fængslet, men de mange års fangenskab har også ændret ham, så samarbejdet går trægt. I hvert fald indtil hans evner til at gennemskue mønstre og koder bliver udfordret af Chens søster, der også arbejdet på holdet.