Spionernes bro

Steven Spielberg, USA, 2015

142 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er i mange scener fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog også passager af dramatisk karakter. I en scene ser man en soldat, der forulykker med sit jægerfly. Her er man med, da soldaten forsøger at skyde sig selv ud med katapult, hvilket opleves meget dramatisk. I andre scener ser man, hvordan flygtningen forsøger at forcere grænser og hegn, og også hvordan de bliver skudt ned i flugtforsøget. Det vurderes på baggrund af de dramatiske scener, at filmen vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Spionernes bro
Original titel Bridge of Spies
Instruktør Steven Spielberg
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks Pictures
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 16.10.2015
Dansk biografpremiere 26.11.2015
Synopsis Koldkrigs-dramaet 'Spionernes bro' handler om advokaten James B. Donovan, der i 1960erne bliver hyret til at forsvare en russisk spion, som er blevet tilfangetaget af de amerikanske myndigheder.

Spionen, Rudolf Abel, er forberedt på, at hans rettergang allerede er forudbestemt med døden som udgang, men Donovan insisterer på at give ham en fair, juridisk behandling.

Langsomt begynder både advokatens bagland og den amerikanske befolkning at vende sig imod ham, for hvordan kan man være et ordentligt menneske og samtidig beskytte fjenden? Donovans valg viser sig dog afgørende, da en pilot fra den amerikanske hær fanges af russerne. I forsøget på at hente piloten hjem, bliver den idealistiske jurist sendt bag muren til det kolde, kommunistiske Østberlin for at foretage en udveksling.