Bullet to the Head

Walter Hill, USA, 2012

91 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen, som foregår i spændingsladet actionunivers, rummer talrige scener med voldsomme slåskampe, påkørsler, forfølgelser og drab. Flertallet af scenerne er meget udpenslede. I flere scener henrettes mænd brutalt ved skud i fx panden. Blodsplatter ses og høres. I en scene stikkes en mand på blodig vis talrige gange i maveregionen med døden til følge. I en tredje obduktionsscene ses et lig med hele maveskindet krænget til side og de indre organer blodigt blottede. Disse scener vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Bullet to the Head
Original titel Bullet to the Head
Instruktør Walter Hill
Producer Alfred Gough, Alexandra Milchan, Miles Millar, Joel Silver, Kevin King Templeton
Produktionsland USA
Produktionsselskab Dark Castle Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 23.01.2013
Dansk biografpremiere 14.03.2013
Synopsis I actionfilmen indgår den tidligere lejemorder, Jimmy Bobo fra New Orleans, en alliance med Washington-detektiven Taylor Kwong, da de begge har én ting til fælles: At få hævn over manden, der myrdede deres makkere. Jimmy Bobo er en hårdfør lejemorder, tydeligt mærket af sine mange år i de kriminelle gademiljøer, men samtidig er han en mand med hjertet på rette sted, som sætter sin datter og sine venner før sig selv. Og så sætter han sit liv på spil for at finde ikke bare sin egen makkers morder, men også Taylors. Historien bygger på en populær fransk tegneserie, og filmen hører til den såkaldte buddy-movie genre, som USA har en lang og stolt tradition for. Det til trods for, at de i begyndelsen er alt andet end gode venner.