Camp X-Ray

Peter Sattler, USA, 2014

117 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en anspændt, trist og forpint grundstemning. Den præges overvejende af barske skildringer fra et fængselsmiljø, og i mange scener ses mennesker i fornedrende, ydmygende samt fysisk og psykisk voldelige situationer. I én scene ser man nogle forslåede og blodige fanger sidde i bure, og i en anden voldsom scene overmandes en fange, der er gået amok, og en hovedfigur slås og spyttes på, mens fanges spændes fast til en stol og isoleres. Endelig er der en lang, knugende scene, hvor en hovedfigur sidder med en kniv og overvejer at skære halsen over på sig selv. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Camp X-Ray
Original titel Camp X-Ray
Instruktør Peter Sattler
Produktionsland USA
Produktionsselskab GNK Productions
Dansk distribution Filmbazar
Vurderingsdato 23.12.2014
Dansk biografpremiere 15.01.2015
Synopsis Kristen Stewart spiller hovedrollen i Peter Sattlers roste debutfilm. Hun spiller Amy Cole, en ung kvinde som lader sig hverve til det amerikanske militær i den tro, at hun vil blive sendt til Irak eller Afghanistan.I stedet bliver hun stationeret som vagt på det for hende ukendte militærfængsel i Guantanamo, med barske vilkår for såvel basens fanger som de få kvindelige soldater, der arbejder der. Hun får efterhånden et nært forhold til Ali, en af basens fanger, men deres venskab kan føre til store problemer for dem begge.