Kapitalismen - en kærlighedshistorie

Michael Moore, USA, 2009

127 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er en kritisk dokumentaristisk skildring af det amerikanske samfunds økonomiske udvikling fra 1960rne og frem til idag. Den indeholder enkelte dramatiske optrin, hvor personer sættes på gaden som følge af tvangsauktioner, og hvor grædende personer mindes døde familiemedlemmer. Endvidere klippes der enkelte steder passager fra fiktionsfilm og krigsdokumentar ind i handlingen. Da de beskrevne begivenheder ikke udvikler sig på voldsom vis, og da man ikke ser nogen mennesker komme alvorligt til skade, vurderes filmen dog ikke til at virke skræmmende på børn.
Dansk titel Kapitalismen - en kærlighedshistorie
Original titel Capitalism: A Love Story
Instruktør Michael Moore
Producent Anne Moore, Michael Moore
Produktionsland USA
Produktionsselskab Paramount Vantage
Dansk distribution SF Film A/S
Vurderingsdato 29.10.2009
Dansk biografpremiere 20.11.2009
Synopsis I "Kapitalismen: en kærlighedshistorie" vender Michael Moore tilbage til de samme grundlæggende temaer, som startede hans karriere. Det handler om erhvervs- og finanssektorens massive magt i USA, og hvad denne ødelæggende indflydelse betyder for den almindelige amerikaner og for resten af verden.
Kommentar Målgruppen er unge og voksne