Captain Fantastic - en ualmindelig far

Matt Ross, USA, 2016

118 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder dog en række dramatiske scener med børn og voksne i farefulde eller sorgfulde situationer. I en scene falder en pige ned fra et tag og kommer til skade, i en anden scene konfronteres en gruppe børn med en forælders død. I endnu en scene må en forælder forlade sine børn. Filmen har desuden et voldsomt anslag, der viser en ung mand, der med en kniv dræber en hjort og spiser det rå hjerte. Da filmen i øvrigt har en varm og humoristisk stemning, og da dramatikken ikke er blodigt udpenslet, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Captain Fantastic - en ualmindelig far
Original titel Captain Fantastic
Instruktør Matt Ross
Produktionsland USA
Produktionsselskab Electric City Entertainment
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 30.06.2016
Dansk biografpremiere 04.08.2016
Synopsis Ben Cash er en dedikeret far, som har valgt at leve afsondret fra resten af verden med sin familie, dybt i skovene i det nordvestlige USA. I et selvforsynende paradis i ødemarken bruger han sit liv pa at opdrage sine seks børn til at blive hele mennesker. Men sa rammer tragedien familien og tvinger Cash og børnene ud af den selvskabte isolation. Konfrontationen med det omgivende samfund udfordrer hans værdier, for hvad det vil sige at være en god forælder, og er de værdier, han har forsøgt at videregive til sine børn, de rigtige?