Filmen om Kaptajn Underhyler

David Soren, USA, 2017

89 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder dog flere let dramatiske scener, hvor der indgår lettere uhyggelige og truende figurer. I en fantasiscene går de to hovedfigurer forandrede og triste rundt i et indkøbscenter, hvor der er robotter, som skyder på hinanden, og hvor en stor, monstrøs figur pludseligt vælter igennem en væg med eksplosioner til følge. I en anden scene ser man et stort toilet, som raserer i gaderne, og som tager de to hovedpersoner til fange. I en afsluttende og lettere dramatisk Cliff hanger-scene ses et mylder af levende toiletter med skarpe og selvlysende tænder, og filmen afsluttes således uden egentlig positiv og rolig forløsning. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Dansk titel Filmen om Kaptajn Underhyler
Original titel Captain Underpants
Instruktør David Soren
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks Animation, 20th Century Fox
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 30.05.2017
Dansk biografpremiere 01.06.2017
Synopsis Filmen følger venskabet mellem de to fantasifulde og gavtyveagtige 4. klasses-drenge Jimmy og Otto, som ved en fejl forvandler deres onde skoleinspektørtil Kaptajn Underhyler, en klodset superhelt, som de selv har skabt i en tegneserie i deres elskede træhule. Samtidig ansættes en ny fysiklærer på deres skole – Professor Prutpotte. Han har lidt andre planer med skolen, og han bryder sig slet ikke om børn, der har det sjovt. Jimmy og Otto må i samarbejde med deres selvskabte superhelt klare ærterne, da professoren begynder sin onde plan.