Narnia: Prins Caspian

Andrew Adamson, USA, 2008

142 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange scener, hvor børn bliver jaget, truet eller på anden måde er i fare. Der er adskillige heftige overraskelseseffekter, og der benyttes ofte en særdeles voldsom lydside med effekter og en voldsom ildevarslende underlægningsmusik. Filmen indeholder endvidere adskillige scener med minotaurer, narniaere, kentauere og andre monsterlignende væsener. I filmen forekommer flere store krigsscener. Da disse scener ikke viser mere detaljerede billeder af kampene og da handlingen foregår i et urealistisk eventyrunivers, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Narnia: Prins Caspian
Original titel The Chronicles of Narnia: Prince Caspian
Instruktør Andrew Adamson
Producent Andrew Adamson, Mark Johnson, Philip Steuer
Produktionsland USA
Produktionsselskab Walt Disney Pictures
Dansk distribution Buena Vista International
Tekniske data 2,35:1 Scope, Farve
Vurderingsdato 03.06.2008
Dansk biografpremiere 02.07.2008
Synopsis "Prins Caspian" fortsætter, hvor "Løven, Heksen og Garderobeskabet" sluttede - et år senere i vores verden, 1.300 år senere i Narnia - og følger således rækkefølgen i C.S. Lewis succesfulde romaner.
De fire søskende Lucy, Edmund, Susan og Peter kommer igen til landet Narnia. Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet. De fire børn møder den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi hans onkel Miraz planlægger at dræbe ham for at sætte sin egen nyfødte søn på tronen. Med hjælp fra en venlig dværg, en modig, talende mus ved navn Reepicheep, en grævling ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, Nikabrik, sætter de fire børn sig for at redde Narnia.
Kommentar Medierådet for Børn og Unge kan dog godt anbefale børn, der selv har læst eller fået læst bogen op, til at se filmen sammen med forældrene eller en anden voksen. Filmen indeholder mange gode gys, der kan deles med de voksne. Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at forældre kan tage børn, der er fyldt 7 år, ind til en film, der f.eks. som her er vurderet til 11 år, hvis forældrene skønner, at barnet er bekendt med filmens univers. Filmen varer næsten 2 1/2 time og har danske undertekster. Dette sætter i sig selv en naturlig grænse for de yngstes interesse, idet de altså både skal kunne læse og være i stand til at fastholde interessen over en længere periode. Altså vær opmærksom på, at filmen ikke er med dansk tale.