Cirkeline - De goe gamle

Jannik Hastrup, Danmark, 1967

164 min.Tv-serie

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering DVDen indeholder en række små historier om Cirkeline og hendes venner, der leger og fortæller historier. Dens handling udspiller sig som helhed indenfor rammerne af et lyst og venligt børneunivers, der appellerer til de yngste, og hvor truende elementer hurtigt uskadeliggøres. Det sidste afsnit indeholder imidlertid en række dokumentariske stills, der bl.a. viser bevæbnede soldater og politi, der skyder, truer og slår på demonstranter. Seriens tegnede hovedpersoner beskydes også af legetøjssoldater, men klarer den. Endvidere får Cirkeline og hendes venner i dette afsnit en ven, som efterfølgende skydes og dør. Omend dette sker udenfor billedet, så bryder DVDen både her og mht. de dokumentariske stills med den konvention, som Cirkeline repræsenterer, og introducerer et element af meget konkret vold i børneuniverset. DVDen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på de yngste.
Dansk titel Cirkeline - De goe gamle
Original titel Cirkeline - De goe gamle
Instruktør Jannik Hastrup
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Dansk Tegnefilm
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 10.05.2010
Synopsis 19 små historier om Cirkeline og hendes venner, musene Frederik og Sofus. Cirkeline sover i en tændstikæske på forfatterens skrivebord og hjælper ham med at holde orden. Afsnittene hedder: Frederiks fødselsdag, Cirkeline og Frederik til søs, På tur i haven, Cirkeline og Frederik som babysittere, Musene laver cirkus, Cirkeline besøger skovalferne, Åh sikken dejlig fødselsdag, På med vanten, 2+2=5, Sofus på flyvetur, Den fremmede, Zigeunermusene, Højt fra træets grønne top, Klodsmus, Cirkeline på ferie, Månen er en gul ost, Kanonfotograf Frederik, Flugten fra Amerika (blev aldrig vist på tv, men er senere udkommet på dvd).