The Counselor

Ridley Scott, USA, 2013

111 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og uhyggelig grundstemning, og den indeholder flere scener med seksuelt indhold samt udpenslet og blodig vold. I en scene får en motorcykelkører skåret hovedet af, og man ser efterfølgende hovedet i hjelmen med den blodige hals. I en anden scene får en hovedfigur skåret halsen langsomt over med en wire, og der er nærbilleder af blod der sprøjter ud af halsen samt af fingre, der klippes over. Filmen vurderes derfor, at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel The Counselor
Original titel The Counselor
Instruktør Ridley Scott
Producent Paula Mae Schwartz, Steve Schwartz, Ridley Scott, Nick Wechsler
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Chockstone Pictures
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 11.10.2013
Dansk biografpremiere 14.11.2013
Synopsis The Counselor drages af udsigten til at tjene 20 millioner dollars på en handel med narkotika. Han konsulterer sin ven og samarbejdspartner Reiner, der har kontakten til et narkokartel, og på trods af advarsler fra både Reiner og mellemmanden Westray involverer han sig i en handel. Men det viser sig hurtigt, at han ved at indgå en aftale med disse mennesker ændrer sit livs kurs for evigt, for da handlen går galt får det frygtelige konsekvenser for den ellers så respektable sagfører...